|
Den normale vinduespudsning udføres nemmest med klud eller børste og gummiskraber. Vask af med lunkent vand tilsat en teskefuld Ajax eller lignende pr. liter vand og træk af med gummiskraberen. Kanter og de nederste flader aftørres med vaskeskind eller en tør klud. Den udvendige afvaskning bør også omfatte karm og ramme.
Hvis forholdene under den normale vinduespudsning ikke tillader, at der spildes vand, eller hvis glasfladerne er meget små, kan glasset rengøres med et almindeligt vinduespolerermiddel, mens karm og ramme aftørres med en klud opvredet i vand tilsat rengøringsmiddel.
OBS Rudemærkater på nye ruder fjernes ved at opbløde dem i vand. Evt. limrester opløses med rensebenzin eller keramikrens. |
|