Glas til brusekabiner / brusedøre

 

Af sikkerhedsmæssige hensyns, anvendes ALTID hærdet glas i brusekabiner.
Som regel er det 8mm hærdet glas med polerede kanter vi anvender til glasvægge / døre
 
Hærdet glas er en type sikkerhedsglas med meget høj brudstyrke og sikrer mod tunge stød, som f.eks. personer, der falder ind i det.
Glasset hærdes ved at opvarme det til ca. 650 °C, og derefter hurtigt afkøle overfladerne ved hjælp af luft. Den store trykspænding på overfladerne der opstår i denne proces giver glasset en stærkt forøget bøjningsstyrke. Hærdet glas er ikke hårdere end almindeligt glas og kan derfor også ridses.
Glas kan indeholde mikroskopiske forbrændingsrester fra smelteprocessen.
Hærdet glas skal altid bestilles i færdige mål, da det ikke kan skæres, bores eller på anden måde forarbejdes efter hærdning.

Når hærdet glas knuses er splinterne små og uden farlige kanter.