|
En Energirude er en termorude, hvor det ene af glassene er et energiglas. Dette giver god økonomi og rumkomfort.
Energiglas Solenergi er kortbølget energi og lys, mens rumvarme og varme fra radiatorer og menneskets krop er langbølget energi. Energiglas er forsynet med en belægning, der som almindeligt glas lader solens lys og energi passere igennem ruden ind i rummet, som hermed får tilført “gratis” energi. Samtidig reflekterer det belagte glas den langbølgede rumvarme tilbage i rummet. En energirude vendt mod solen lader mere energi slippe ind i rummet, end den lader passere ud. Energiglas er belagt med et ganske tyndt metallag. Der anvendes to forskellige belægningsmetoder:
Hard coating, der påføres under fremstillingen, når glasset er flydende, mens Soft coating, påføres ved en efterbehandling af glasset. Soft coating giver oftest glasset en bedre effekt end Hard coated glas, men er sårbart overfor fysisk påvirkning. Hard coated glas er ridsefast.
Belægningen skal altid vende mod hulrummet i termoruden.
Belægningerne er næsten usynlige, med en svag farvenuance, som varierer, afhængig af type og producent.
Sammenlignet med almindelige termoruder reducerer energiruder varmetabet til under det halve. Det er m.h.t. varmeisolering ligegyldigt, hvilken af glassene, der vender ind mod rummet. I de fleste typer energiruder kan man kontrollere, om den usynlige belægning er til stede, ved at holde et lys f.eks. en tændt lighter op foran termoruden. Lyset/flammen spejles i hver af de fire glasoverflader. Der hvor belægningen findes, har spejlingen en anden farve, ofte rødlig eller blågrå.
Rumkomforten med en energirude er mærkbart bedre. Glasoverfladen mod rummet er væsentligt varmere og derfor bliver oplevelsen af ‘kuldestråling’ og kuldenedfald fra vinduet mindre. Med en energirude får man således ingen “kold skulder” og er ikke længere afhængig af en radiator under vinduet.
Energimærkningsordningen
I efteråret 2000 blev der indført en frivillig ordning for energimærkning af vinduer og termoruder, som dokumenterer oplysninger om U-værdi, lystransmittans og solenergitransmittans (U/LT/g). På grundlag af disse oplysninger er der indført A, B og C energiklasser for EnergiRuder baseret på EU’s A-G skala, som svarer til de mærker, som vi kender fra andre produkter. Kun energiruder, som yder et positivt energitilskud (mere energi ind end varmetab ud), kan energimærkesTermorudeopbygning Principperne for termoruder er enkle, men der kræves stor omhu og kvalitets-kontrol i fremstillingsprocessen. Termoruden består normalt af 2 lag glas med etluftmellemrum. Glassene limes på en afstandsprofil af aluminium eller galvaniseret stål. Afstandsprofilen er normalt enten 6, 9, 12, 15 eller 20 mm bred, men kan have andre størrelser. Afstandsprofilen indeholder et fugtabsorberende middel, der opsuger fugten i den luft, der bliver indesluttet i ruden under fremstillingen. Tidligere var den almindelige 4-12-4 termorude (4 mm glas -12 mm luft - 4 mm glas) en god klimaskærm. De lyddæmpende egenskaber var tilfredsstillende og lysgennemgangen var stor. Disse egenskaber forbedres ved at kombinere forskellige nye glastyper, der opfylder nærmere definerede krav
Gasfyldning Varmetabet i termoruden reduceres, når man erstatter den atmosfæriske luft mellem glaslagene med gasarterne argon eller krypton. Dette reducerer ikke varmetabet så meget i en rude med almindeligt glas, men når termoruden er opbygget med energiglas resulterer gasfyldningen i en væsentlig forbedring af isoleringsevnen.
Argon og krypton har større massefylde end almindelig luft. Konvektionen, det vil sige luftcirkulationen i hulrummet, bliver derved nedsat, så rumvarmen overføres langsommere fra det inderste varme glas til det yderste koldere glas. Gassen er usynlig og hindrer ikke lysgennemgangen. Alle gasser der i dag bruges i termoruder er ugiftige.
Planglas - fremstilling og egenskaber Allerede under fremstillingen af glas indbygges en del af termorudernes egenskaber. Termorudernes halvfabrikata er således de forskellige typer planglas. Glas er et rent naturprodukt. Råmaterialerne er sand, soda og kalk. Desuden tilsættes små mængder jern, magnesium, aluminium og andre stoffer, der medvirker til at give glasset en enestående holdbarhed.
|
|